Call tracking
Call tracking (eller på dansk opkaldssporing) er noget, som de fleste virksomheder bør stifte bekendtskab med og gøre brug af.
Rigtig mange af mine kunder anvender call tracking, og det gør de med stor succes. Vil du gøre dem kunsten efter? Så bør du gribe muligheden.
Call tracking er ikke et nyt fænomen, men det er ikke blevet mindre aktuelt og værdifuldt med tiden. Langt de fleste virksomheder gør brug af en eller anden form for markedsføring, men langt fra alle indsamler konverteringsdata – og dét er en skam. Med call tracking har du en gylden mulighed for ikke kun at måle, men også at vurdere og evaluere dine data med henblik på at optimere dine markedsføringstiltag.
På denne side vil jeg forsøge at gøre dig meget klogere på emnet call tracking. Hvem bør gøre brug af det? Hvad er call tracking helt konkret? Hvilke systemer findes der til det? Spørgsmålene er mange, og jeg vil trin for trin gennemgå det hele for dig.
Opnå værdifuld indsigt i dine leads med call tracking
Call tracking bør ikke betragtes som et nice-to-have, men snarere som et must-have.
Det er i hvert fald et must-have for alle de virksomheder, der bruger tid og penge på markedsføring. Uden call tracking, og den data der kommer herfra, kan det nemlig være mere end svært at vide, hvor konverteringerne stammer fra. Du ved derfor ikke, hvilke kanaler du skal skrue op for, hvilke du skal skrue ned for, og hvilke du helt skal droppe.
Telefonen ringer og ringer, og det er selvfølgelig positivt, men hvorfor ringer den? Det kan du måske få svar på, hvis du spørger personen i den anden ende, hvor vedkommende har hørt om din virksomhed fra. Dog findes der en smartere metode til at undersøge det på – løsningen er call tracking. Med call tracking kan du tracke dine opkald, hvilket vil give dig en masse data, som du kan bruge til at optimere din marketing.
Fordelene ved call tracking tæller bl.a. følgende:
- Du får et overskueligt, korrekt og aktuelt billede af, hvor mange telefoniske konverteringer der skabes via forskellige markedsføringstiltag
- Du har bedre mulighed for at beregne vigtige nøgletal (bl.a. konverteringsrate og CPA – Cost Per Acquisition)
- Du skal ikke ulejlige personen i den anden ende med spørgsmål om, hvor vedkommende har hørt om din virksomhed
- Du får nogle fremragende muligheder for at optimere din markedsføring
- Du kan let tracke, hvor mange opkald der bliver skabt via din hjemmeside på daglig, ugentlig og månedlig basis (og du kan dermed måle udviklingen)
- Du finder ud af, hvilke trafikkilder der skaber konverteringer, og hvilke der ikke gør
- … og meget mere!
Hvad er call tracking?
Call tracking, der kan oversættes til opkaldssporing, forklarer næsten sig selv. Dog vil jeg gerne uddybe, hvad call tracking er for en størrelse.
Som du måske har regnet ud, så handler call tracking om at spore telefoniske opkald til en virksomhed. Her er der særligt fokus på de opkald, der bliver foretaget af personer, der har besøgt din hjemmeside. Når de besøgende besøger din hjemmeside, så vil de blive tildelt et unikt telefonnummer, og når de besøgende ringer op, vil de blive viderestillet til virksomhedens hovednummer.
Opkaldet til det unikke telefonnummer vil f.eks. blive registreret i Google Analytics, og som virksomheds- og hjemmesideejer vil du dermed få nogle meget brugbare data.
Når du gør brug af call tracking, vil du sandsynligvis få øjnene op for, at der skabes mange flere konverteringer via din hjemmeside, end du lige havde forestillet dig. Nu har du nemlig ikke kun mulighed for at tracke de henvendelser, der kommer via din kontaktformular på din hjemmeside, men også de henvendelser, der sker via telefonen.
Hvilke virksomheder bør gøre brug af call tracking?
”Call tracking er kun for store virksomheder.” – falsk
”Call tracking er kun relevant, hvis man har et stort markedsføringsbudget.” – falsk
”Call tracking er teknisk og kompliceret.” – falsk
Du har måske stødt på et eller flere af ovennævnte udsagn, men faktum er, at intet af det er korrekt.
Der er selvfølgelig ingen regler uden undtagelser, men det er min erfaring, at langt de fleste virksomheder kan få glæde af call tracking.
Alle virksomheder, der bruger deres hjemmeside til leadgenerering, og som opfordrer deres besøgende til at kontakte dem via telefon, bør overveje at anvende call tracking. Tilbyder du udelukkende dine besøgende og potentielle kunder at kontakte din virksomhed via chat og mail, så er dette selvfølgelig ikke relevant.
Jeg anvender Trailhub.io – Danmarks førende platform til call tracking
Der er mange virksomheder, der aldrig kommer i gang med call tracking, fordi de har en forestilling om, at det er meget teknisk og tidskrævende.
Det kan det være, men gør du brug af en specialiseret platform, så er det legende let at tracke opkald.
Der findes efterhånden rigtig mange platforme til call tracking, og jeg har selvfølgelig også min favorit. I min virksomhed gør jeg brug af Trailhub.io, og det gør jeg af flere forskellige grunde. Med Trailhub.io er det både nemt og billigt at tracke konverteringer fra alle kanaler. Ved at bruge systemet vil du få en uvurderlig viden om, hvilke af dine markedsføringstiltag der giver kunder i butikken, og hvilke der er mere eller mindre spild af penge. Denne viden vil hjælpe dig med at træffe de rigtige beslutninger.
Vil du også prøve Trailhub.io og deres call tracking-system? Så besøg hjemmesiden og få en prøveperiode på 14 dage – det er gratis.
Spørgsmål og svar om call tracking
Hvad koster call tracking?
Omkostningerne til call tracking afhænger af flere forskellige ting. Det afhænger i første omgang af, om du selv tager dig af opsætningen, ligesom det afhænger af, hvilket system du bruger til formålet.
Ønsker du at overlade opsætningen til en ekspert i call tracking, så skriv eller ring gerne til mig for et uforpligtende tilbud.
Hvilket system til call tracking er det bedste?
Svaret kommer selvfølgelig an på, hvem man spørger. Det forholder sig nemlig sådan, at der findes rigtig mange gode systemer til call tracking.
Min personlige favorit er Trailhub.io. Deres system er let at gå til, serviceniveauet er højt, og opsætningen kan klares uden den helt store tekniske snilde. Det vigtigste er dog, at du finder et system, som indfrier dine ønsker og behov.
Hvornår giver det mening at gøre brug af call tracking?
Du behøver ikke at modtage hverken 100, 1.000 eller 10.000 telefonopkald om måneden for at kunne opnå værdi gennem call tracking.
Så længe der er nogle opkald at tracke, så giver det mening at tracke dem. Tøv derfor ikke med at få opsat sporingen, hvad end du driver en stor eller lille virksomhed, der modtager mange eller få opkald.
Søren Skriver
Digital Marketing Specialist
+10 års erfaring med digital markedsføring.