Kontakt mig og få hjælp til digital strategi
I vores digitale verden er en digital strategi ikke blot et nice-to-have, men derimod et must-have, hvis man har ambitioner på vegne af sin virksomhed.
Uden en reel digital tilstedeværelse vil du og din virksomhed nemlig med garanti komme til at miste terræn til konkurrenterne, og det er ikke i din interesse, vel?
En digital marketing strategi har afgørende betydning for din virksomheds fremtidige vækst og succes, hvorfor du har gjort klogt i at søge viden om emnet. Digital strategi er noget, jeg personligt brænder rigtig meget for. Netop derfor har jeg udarbejdet en guide om emnet, og af samme grund har jeg valgt at tilbyde arbejdet med digitalisering og digital markedsføring som en af mine ydelser.
På denne side vil du helt sikkert få besvaret mange af dine ubesvarede spørgsmål. Du vil bl.a. kunne læse lidt om, hvorfor det er alfa og omega at have en digital strategi. Endvidere vil du få en masse gode tips til din digitale marketing strategi, ligesom du vil få svar på, hvad der adskiller en digital strategi fra en offline strategi. Dette vil efterlade dig med en masse ny viden og inspiration, som du kan bruge til at sikre vækst i din forretning fremadrettet.
Søren Skriver
Digital Marketing Specialist
+10 års erfaring med digital markedsføring.
Få det maksimale ud af din virksomheds digitale tilstedeværelse
Langt de fleste virksomheder har i dag en digital tilstedeværelse i et eller andet omfang.
Det er dog langt fra alle virksomheder, der prioriterer det lige meget, og det er derfor heller ikke alle, der får det maksimale ud af det.
I rigtig mange brancher forholder det sig sådan, at kunderne i højere og højere grad bliver digitale. Langt de fleste forbrugere ejer en eller flere digitale enheder, og disse enheder bliver i høj grad brugt, når der skal søges inspiration til mode, rejser, boligindretning og meget mere. Af følgende grund bør der slet ikke herske nogen tvivl om, at du bør prioritere din virksomheds digitale tilstedeværelse. Du skal nemlig være synlig der, hvor dine kunder færdes. Hvis du ikke er synlig online ved hjælp af digital markedsføring, så kan du være helt sikker på, at mange af kunderne ender hos dine konkurrenter, hvilket ikke ligefrem gavner din position i markedet.
Her kommer lige lidt facts omkring danske virksomheder og digitalisering:
- 75 % af danske virksomheder er aktive på sociale medier
- 90 % af de store danske virksomheder har meget høj eller høj digitaliseringsgrad
- 74 % af de mellemstore danske virksomheder har meget høj eller høj digitaliseringsgrad
Kilde: Danmarks Statistik
Hvor godt digitalt rustet er din virksomhed? Dette hjælper jeg dig gerne med at vurdere, og jeg kommer selvfølgelig ligeledes glædeligt med forslag til optimering.
Brug for hjælp til at løfte din digitale strategi?
I forrige afsnit blev du bl.a. gjort bekendt med, at omkring 75 % af de danske virksomheder er aktive på de sociale medier, og at 90 % af de store danske virksomheder har en meget høj eller høj digitaliseringsgrad.
Dette er naturligvis rigtig flotte tal, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at mange af de danske virksomheder kunne bruge hjælp til at løfte deres digitale strategi.
Der er rigtig mange elementer, der tilsammen udgør en god digital strategi, og tager man ikke højde for dem alle, så vil der sandsynligvis være et stort uforløst potentiale. Der er heldigvis hjælp at hente.
Digitalisering og digitale kanaler kan – og bør – understøtte jeres forretning og være med til at sikre fortsat vækst, men det kræver selvfølgelig en gennemtænkt og gennemarbejdet digital strategi. Netop strategien kan jeg hjælpe jer med at udarbejde. Jeg vil typisk fokusere på både målsætninger, målgrupper, brand, konkurrenter og digitale kanaler, når jeg hjælper virksomheder med at løfte deres digitale marketing strategi. Vil du gerne vide mere om, hvordan et typisk digitalt strategiforløb ser ud, så kontakt mig i dag.
Derfor er det alfa og omega at have en (god) digital strategi
Du er allerede gået glip af rigtig mange kunder og megen omsætning, hvis du først nu har fået en digital tilstedeværelse.
Heldigvis er det aldrig for sent at få en digital strategi, så uanset hvor meget du har gjort dig i digital markedsføring indtil nu, så skal du vide, at der stadig er rig mulighed for at skabe salg og vækst gennem digital markedsføring.
I dette afsnit vil jeg prøve at forklare, hvorfor det er så vigtigt at have en digital strategi. Jeg ridser en lang række gode grunde til at prioritere sin digitale tilstedeværelse op, så du måske får øjnene op for, at det også bør prioriteres i din virksomhed.
Derfor skal din virksomhed have en digital strategi:
- Digital markedsføring kan være dyrt uden en strategi – Du kan meget hurtigt komme til at spilde en masse penge på digital markedsføring uden en digital strategi. Det skyldes, at du ikke har taget stilling til, hvem du vil markedsføre dig over for, hvem dine konkurrenter er, hvor din virksomhed skal være til stede osv. osv. Havde du taget stilling til dette, inden du satte gang i diverse markedsføringstiltag, så ville du kunne få langt mere ud af dine annoncekroner.
- Vi bliver mere og mere digitale (og dine kunder er ingen undtagelse) – Vi lever som bekendt i en digital verden, og det kommer vi også til at gøre om 5, 10 og 15 år. Alt tyder på, at vi kun bliver mere og mere digitale, hvorfor enhver virksomhed bør tænke i, hvordan de kan udnytte de digitale markedsføringsmuligheder. Uanset om dine kunder tilhører den ene eller anden aldersgruppe, og uanset hvad der i øvrigt måtte definere din målgruppe, så må du forvente, at dine kunder også bliver mere digitale.
- I tvinger jer selv til at sætte mål – Det er som udgangspunkt ikke hensigtsmæssigt at bruge en masse energi på digital markedsføring uden at have nogle konkrete målsætninger. Lægges der en digital markedsføring strategi, så tvinger man netop sig selv til at sætte nogle mål, og med konkrete mål er det lettere at vurdere, om det går i den rigtige retning.
- Det er lettere at sikre en ensartet markedsføring og kommunikation – Skal du skabe et stærkt brand, så er du nødt til at sikre en ensartet markedsføring og kommunikation på tværs af medier og kanaler. Dette bliver markant lettere at sikre med en digital strategi, idet man derved tager stilling til, hvilke USP’er man gerne vil fremhæve, og hvordan man i det hele taget vil kommunikere, og hvilke budskaber man vil bruge.
De mest udbredte strategityper
Digital strategi spænder efterhånden ret bredt, og man har derfor valgt at dele det op i flere kategorier.
Du kender måske til en eller flere af strategierne, hvis du har læst op på emnet. Alternativt kan du blive klogere i dette afsnit.
De mest almindelige former for digital strategi består af følgende:
- Generel strategi (fokus på at udvælge de rette kanaler, medier og budskaber)
- New market entry (fokus på at åbne op for nye markeder)
Hvad end du vurderer, at den ene eller anden strategi vil være mest interessant for din virksomhed, så kan jeg være behjælpelig. Jeg arbejder nemlig med begge strategityper, ligesom jeg har erfaring med andre effektive strategier.
Den generelle digitale strategi er uden tvivl den strategitype, der er mest interessant for flest virksomheder. Her er der nemlig fokus på at få fundet ud af, hvilke kanaler der skal bruges energi på, hvilke budskaber der skal kommunikeres og meget mere.
Har du planer om at gå ind på et nyt marked, så er det vigtigt at få analyseret såvel strukturelle som geografiske, økonomiske og demografiske forhold. Din digitale strategi kan nemlig sjældent kopieres 1-til-1, når du vælger at træde ind på et nyt marked.
Disse virksomheder bør have en digital marketing strategi
Vi har allerede slået fast, at en digital marketing strategi er et must-have, men betyder det, at enhver virksomhed bør have en digital strategi?
Ja, det er faktisk ikke helt ved siden af.
Der er fortsat en mindre andel af B2B og B2C virksomhederne, der mener, at de sagtens kan drive en sund forretning uden at tænke i digital strategi eller digital markedsføring. Disse virksomheder har typisk stor succes med deres offline strategi, men det betyder ikke, at de ikke vil kunne drage nytte af at prioritere digital markedsføring.
Den ene mulighed udelukker ikke den anden, så skal man skabe maksimal synlighed, så vil det være fornuftigt at have både en offline og en digital strategi.
Tips til din digitale strategi
I denne guide har du indtil nu læst en masse om, hvad det vil sige at have en digital strategi, og hvorfor det er så vigtigt at have en sådan strategi.
Du får dog ikke lov til at forlade denne side uden at få en masse gode råd med dig. I dette afsnit vil jeg netop give dig nogle gode tips til at lave en velfungerende digital strategi. Jeg håber, at du kan drage nytte af mine tips.
Her er mine bedste tips:
- Definér nogle konkrete og målbare mål – Du har ikke en jordisk chance for at vurdere, hvordan dine markedsføringskampagner klarer sig, hvis du ikke på forhånd har defineret nogle konkrete og klare mål. Derfor lyder din første opgave netop på at definere en række mål. Uden tilstrækkelig målbarhed vil du have svært ved at evaluere og optimere din digitale marketing strategi.
- Lær din målgruppe at kende – Jo mere du ved om din målgruppe, desto lettere vil du have ved at udarbejde en succesfuld digital markedsføring strategi. Når du kender din målgruppe rigtig godt, så vil du nemlig lettere kunne tage stilling til, hvilke budskaber du skal bruge, og hvilke kanaler og medier du bør fokusere på i din markedsføring.
- Kig dine konkurrenter over skuldrene – Selvom du hovedsageligt bør tage udgangspunkt i din egen virksomhed, når du skal udarbejde en digital strategi, så er det også klogt at rette sit blik mod konkurrenterne. Du skal naturligvis ikke kopiere alle deres budskaber og tiltag, men du kan med fordel undersøge, hvad de gør godt, og hvorfor mange af kunderne netop går til dem.
- Få professionel hjælp – Selvom du kender din virksomhed bedre end nogen anden, så er det en rigtig god idé at få professionel hjælp til at få udarbejdet den digitale marketing strategi. Når det kommer til digital tilstedeværelse, så vil der nemlig helt sikkert være nogle ting, du ikke har overvejet, og som du derfor misser.
Spørgsmål og svar
Hvad er digital strategi?
En digital strategi er helt kort og godt en strategi (eller plan) for en række tiltag, der skal hjælpe din virksomhed med at nå jeres målsætninger gennem digital markedsføring.
Typisk vil en strategi indeholde en masse viden om målgruppen, budgettet, målsætninger, taktikker, kommunikation og kanaler.
Alle virksomheder bør have en digital tilstedeværelse, og derfor vil det også være at foretrække at få udarbejdet en digital marketing strategi. Det er vel at mærke ikke kun noget, der er forbeholdt store og mellemstore virksomheder. Mindre virksomheder vil også kunne opnå stor værdi ved at få en digital strategi.
Hvad adskiller en digital strategi fra en offline strategi?
Det ligger måske lidt i ordene, hvad der adskiller en digital strategi fra en offline strategi – og omvendt.
Forskellen er, at den digitale strategi tager udgangspunkt i digitale strategiske løsninger, mens den offline strategi byder på offline tiltag. Inden for digital markedsføring vil det f.eks. være søgemaskineoptimering, social marketing og Google Ads, man arbejder med, mens det med offline markedsføring er fysiske events, visitkort, avisreklamer og kataloger, der bliver brugt ressourcer på.
Igen er det dog vigtigt at pointere en ting; man kan sagtens markedsføre sig både online og offline.
Hvilke redskaber kan man bruge til at sikre sig en større digital tilstedeværelse?
En digital marketing strategi er intet værd uden den rette eksekvering. Derfor er det vigtigt, at du får eksekveret på den strategi, du får udarbejdet. Og når strategien er på plads, så ved du, hvilke redskaber du skal gøre brug af for at sikre en større digital tilstedeværelse.
Med redskaber mener vi naturligvis markedsføringsformer. I den anledning er der rigtig mange muligheder.
Her er nogle af de mest effektive redskaber inden for digital marketing:
- E-mail marketing
- SEO
- PPC
- Social marketing
- …. og mange andre redskaber (kontakt mig for yderligere idéer og inspiration)
Søren Skriver
Digital Marketing Specialist
+10 års erfaring med digital markedsføring.