Få hjælp og sparring

Få en specialist til at køre dine Google Ads

Google Ads dækker alt betalt annoncering på Google. Kom i kontakt med potentielle kunder.

Få hjælp til Google Ads

Ønsker du at målrette din annoncering så meget som muligt med henblik på at få det maksimale ud af dine annoncekroner?

I så fald kunne Google Ads meget vel være løsningen for dig.

I dag kan du nå din målgruppe via en række forskellige medier. Det gælder ikke kun medier som Facebook, Instagram og andre sociale medier, men naturligvis også søgemaskiner som Google. Via Google Ads kan du i princippet nå ud til 3 milliarder kunder med én kampagne. Det er med til at understrege, hvor bredt du kan nå ud med denne annonceringsform.

Google Ads hører til blandt de annonceringsformer, som alle virksomheder kan benytte sig af uanset størrelse og branche. Overvejer du også at annoncere på Google og de tilknyttede platforme? Så er du landet på den rigtige side.

Søren Skriver

Digital Marketing Specialist

+10 års erfaring med digital markedsføring.

Google Ads er vejen til mere trafik og omsætning (og meget mere)

Google Ads er ikke bare en ud af mange annonceringsformer.

Det er uden tvivl en af de mest effektive og målbare former for annoncering overhovedet.

Er du også træt af at bruge tid og ressourcer på annoncering, der ikke fører til salg og omsætning, så er det på tide at skifte strategi. Du kan med al sandsynlighed skabe en mere rentabel forretning ved at afsætte midler til annoncering, der rent faktisk giver målbare resultater.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan få indfriet dine forretningsmæssige ønsker og mål ved hjælp af Google Ads, så fortsæt læsningen og få stillet din tvivl.

Du skal bruge Google Ads, hvis….

  • Du ønsker mere trafik til din hjemmeside eller webshop
  • Du ønsker at øge salget af dine varer eller services
  • Du ønsker flere tilmeldinger til dit nyhedsbrev
  • Du ønsker at øge din virksomheds kendskabsgrad
  • Du ønsker flere downloads af din e-bog, app eller noget helt tredje
  • Du ønsker flere henvendelser
  • Du ønsker flere tilmeldinger til dine events

Med andre ord; det er sund fornuft at eksperimentere med Google Ads, hvis man ønsker at løfte sin forretning til et højere niveau.

Jeg skaber kampagner, der giver kunder i butikken

AdWords annoncering er kendt for at være både målbart, effektivt og skalerbart, men skal man skabe resultater, der kan mærkes på både omsætningen og bundlinjen, så skal annonceringen gribes an på den helt rigtige måde.

De fleste er i stand til at oprette en kampagne, men for at gøre annonceringen rentabel, så er det nødvendigt at mestre alle fagets facetter.

Jeg har rigtig mange års erfaring med online markedsføring, og Google AdWords (i dag bedre kendt som Google Ads) er bestemt ingen undtagelse. Jeg har flere hundrede succesfulde Google Ads kampagner på CV’et og vil derfor også kunne skabe værdiskabende kampagner på vegne af din virksomhed.

Ønsker du at komme ud til dine potentielle kunder på en målrettet, målbar og omkostningseffektiv måde, så må du ikke gå glip af alle de muligheder, som Google Ads byder på. Med udgangspunkt i din forretning, dine målsætninger og dit budget kan jeg hjælpe med at udarbejde en annonceringsstrategi, der skaber resultater både nu og i fremtiden.

Dette kan jeg hjælpe med:

  • Søgeordsanalyser
  • Opsætning af kampagner og annoncer
  • Splittests af annoncer
  • Optimering af landingssider
  • Overvågning af annoncer
  • Planlægning og optimering af budstrategier
  • Tracking og rapportering

… og meget mere!

Derfor skal Google Ads være en del af din markedsføring

Google Ads er en af de mest anvendte former for online markedsføring, og det er bestemt ikke uden grund.

Google annoncering er forbundet med så mange fordele, at der ville kunne skrives en hel bog om det. Jeg ønsker ikke at tvinge dig til at læse en hel bog, men jeg vil til gengæld gerne præsentere dig for de fordele, som du kan tage del i ved at annoncere på Google.

Google Ads både kan og bør være en del af dit markedsføringssetup, hvis du kan se værdien i følgende fordele:

  1. Det er målbart
  2. Det kan målrettes meget nøje
  3. Det kræver ikke et stort budget
  4. Det er et fantastisk supplement til SEO

I de kommende afsnit kommer jeg lidt mere ind på de nævnte fordele.

#1 Annonceringen er målbar

En af udfordringerne ved rigtig meget markedsføring er, at effekten ikke kan måles. Det har den konkrete betydning, at du i bund og grund ikke ved, om dine mange annoncekroner rent faktisk giver værdi til din forretning.

Med Google Ads kan du meget nøjagtigt måle, hvor mange salg, klik eller andre former for konverteringer, dine annoncer genererer. Du får adgang til en verden af data, som du kan dykke ned i og bruge til at sikre en endnu mere omkostningseffektiv annoncering.

Grundet den høje målbarhed vil du bl.a. kunne beregne ROAS (Return on Ad Spend). ROAS er en vigtig faktor, idet det siger noget om, hvor meget du får ud af din investering – i dette tilfælde din investering i markedsføring. Dermed får du svar på, om dine kampagner performer, eller om du skal ændre strategi.

Du får bl.a. overblikket over følgende data:

  • Visninger
  • Klik
  • Klikrate
  • Konverteringer
  • Konverteringsrate
  • Samlet forbrug (pr. dag, måned etc.)
  • Gennemsnitlig pris pr. klik

#2 Annonceringen kan målrettes meget nøje

Findes der i virkeligheden mere målrettet annoncering end Google Ads? Det er yderst tvivlsomt.

Med Google Ads kan du ikke blot målrette din annoncering mod relevante søgeord. Du har også mulighed for at definere din målgruppe med udgangspunkt i parametre som køn, geografisk placering, aldersgruppe og meget mere. Det er sågar muligt at definere, hvornår på dagen dine annoncer skal vises, ligesom du kan bestemme, om dine annoncer skal vises på computer, tablet og / eller mobil.

Jo mere du målretter din annoncering, desto højere klikrate og konverteringsrate vil du typisk opnå. Dog kan en annonce godt være for målrettet. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis annoncen er målrettet søgeord, der stort set aldrig søges på.

Opsummeret – du kan målrette dine annoncer ud fra følgende:

  • Søgeord
  • Lokalitet
  • Tid
  • Enheder
  • Demografi
  • Køn
  • Aldersgruppe
  • v.

De mange muligheder for målretning vil især komme dig til fordel, der kender din målgruppe rigtig godt. Kan du både definere målgruppens køn, aldersgruppe, lokalitet og andre faktorer, så er du på vej til at sikre en meget effektiv annoncering.

#3 Annonceringen kræver ikke nødvendigvis et stort budget

Google Ads er for alle virksomheder uanset budget.

Det kræver nemlig ikke nødvendigvis et stort budget at komme i gang (og få succes) med Google annoncering. Når du annoncerer via Google, så kan du selv angive dit daglige budget. På den måde sikrer du dig, at din annoncering aldrig løber løbsk omkostningsmæssigt.

Hvad end du har mulighed for at afsætte 50, 500, 5.000 eller 50.000 kr. til Google annoncering om dagen, så bør du kaste dig ud i det. Der er naturligvis rig mulighed for både at hæve og reducere budgettet løbende.

#4 Annonceringen er et fremragende supplement til SEO

Personligt ser jeg snarere Google Ads som et supplement til SEO end et alternativ.

Du behøves nemlig ikke at skulle vælge mellem Google Ads og SEO, når vi taler annoncering via Google. I rigtig mange tilfælde giver det god mening at kombinere de to annonceringsformer. Men hvorfor er Google Ads et godt supplement til SEO? Det vil jeg afsløre for dig i dette afsnit.

Som annoncør og virksomhedsejer bør det være i din interesse at være så synlig som overhovedet muligt.

Det er bl.a. guld værd at være synlig i søgemaskinerne. Og skal du fylde så meget som muligt i søgeresultaterne, så vil der være god idé i at fokusere på både Google Ads (annoncerne, der vises øverst) og SEO (de organiske resultater, der vises under annoncerne). Er du synlig begge steder, så er der en større chance for, at dine potentielle kunder ender på din hjemmeside.

SEO skaber ikke her-og-nu resultater, men det gør Google Ads til gengæld, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at kombinere de to annonceringsformer.

 

Google Ads byder på flere interessante annoncetyper

Google Ads giver adgang til rigtig mange forskellige annonceringsmuligheder.

Du vil bl.a. kunne skabe resultater med tekstannoncer, videoannoncer og displayannoncer. Endnu en gang er det vigtigt at understrege, at den ene mulighed ikke udelukker den anden, hvorfor du ikke nødvendigvis skal holde dig til én og samme kampagnetype.

Google Ads ér for alle, men det er ingen hemmelighed, at der er forskel på, hvilken kampagnetype der er den mest oplagte fra virksomhed til virksomhed. For eksempel vil Google Shopping Ads være mere egnet til en tøjwebshop end et tømrerfirma.

I de kommende afsnit vil vi kort gennemgå følgende annoncetyper:

  • Google Shopping
  • Google Video
  • Google Display
  • Google Search

Vil du gerne blive klogere på, hvad der kendetegner de forskellige annoncetyper, og hvilke fordele og muligheder de byder på, så læs videre.

Google Shopping Ads

Google Shopping er stort set umuligt at komme udenom, hvis man driver en webshop. Du har i hvert fald rig mulighed for at promovere dine varer og sætte gang i salget.

Google Shopping er uden tvivl den annoncetype, du skal bruge mest energi på, hvis du sælger fysiske varer og gerne vil øge dit salg.

Google Shopping annoncerne vil som regel enten blive vist i toppen af resultatsiden eller alternativt i højre side. Produkterne bliver vist med produktbilleder og vil som regel indeholde data som produktnavn, forhandlernavn og pris. I nogle tilfælde vil det også være synliggjort, at produktet er på tilbud, hvis det er tilfældet.

Google Shopping kampagnerne kan f.eks. rettes mod brugere, der tidligere har besøgt din webshop. Det kan lade sig gøre med RSLA (Remarketing Lists for Search Ads). Derudover har du selvfølgelig mulighed for at definere, hvilke søgninger der skal udløse dine annoncer.

Er du heller ikke interesseret i at tabe salg til konkurrerende webshops? Så brug da Google Shopping Ads som en del af din markedsføring.

Google Video Ads (YouTube)

Vil du gerne markedsføre din forretning gennem videoannoncering? Og vil du have mest muligt ud af dine annoncekroner? Så kan jeg kun opfordre dig til at overveje, om det ikke kunne være hensigtsmæssigt at sætte nogle ressourcer af til Google Video Ads.

Videoannonceringen foregår på YouTube, der er verdens største videoplatform. Foruden at være verdens største videoplatform er YouTube faktisk også den andenstørste søgemaskine i verden.

Med Google Video Ads har du rig mulighed for at komme ud med dine budskaber til dine potentielle kunder via videoer. Du har også mulighed for at målrette dine videoannoncer, så de kommer ud til dine nuværende kunder eller tidligere besøgende, hvis du har et ønske om at aktivere dine gamle kunder eller besøgende.

Google Video Ads kommer i forskellige afskygninger. Der findes først og fremmest såkaldte TrueView In-stream annoncer, der vises under, før eller efter en video. Disse annoncer kan skippes efter fem sekunder. Der findes også bumperannoncer, der er korte annoncer, der ikke kan skippes. Ønsker du at blive præsenteret for de øvrige annonceformater på YouTube, så kontakt mig gerne for en mere detaljeret gennemgang.

Google Display Ads (display annoncering)

Med Google Display har du rig mulighed for at skabe blikfang og øge kendskabet til din forretning. Endvidere kan du skabe både konverteringer, omsætning og sorte tal på bundlinjen med denne form for annoncering.

Display annoncering er, som du måske har regnet ud, en visuel annonceringform, hvor du gennem bannere på Googles Displaynetværk (GDN) kan skabe opmærksomhed omkring din virksomhed. Google har et kæmpe netværk af hjemmesider i form af både blogs, nyhedsmedier og andre hjemmesider, der tillader plads til tekst- og / eller billedannoncer. Disse annoncer vises sammen med hjemmesidens øvrige indhold.

Med Google Display kan du bl.a. opnå billig eksponering hos store medier som Politiken, Børsen, Ekstra Bladet og mange andre websites med millioner af besøgende. Ønsker du at være synlig der, hvor din målgruppe færdes, så vil det være oplagt at bruge ressourcer på display annoncering.

Google Search Ads (tekstannoncer)

Sidst, men ikke mindst er der mulighed for at skabe imponerende resultater via Google Search. Google Search Ads er de traditionelle søgeannoncer, der har eksisteret i utallige år. Det er de annoncer, der bliver vist øverst og nederst på en resultatside, når der bliver foretaget en søgning. Disse søgeresultater er markeret med mærkatet annonce, hvilket gør det muligt at skelne mellem annoncer og organiske søgeresultater.

Det er både nemt og hurtigt at oprette en tekstannonce. Du skal blot vælge en titel, en beskrivelse, en landingsside og få andre ting. Derudover skal du angive, hvilke brugere annoncen skal vises til. Du kan bl.a. vælge sprog, specifikke søgeord, geografiske områder m.v.

Tekstannoncer fungerer glimrende for stort set alle virksomheder. Det gælder både webshops, servicevirksomheder m.fl. Driver du f.eks. et tømrerfirma i Svendborg, så kan du byde på søgeord som tømrerfirma svendborg, tømrerarbejde i svendborg, tømrer svendborg og tømrerhjælp svendborg. Du kan også målrette din annoncering mod mere specifikke ydelser. Med udgangspunkt i samme eksempel kan du f.eks. byde på søgeord som tagarbejde svendborg, nyt tag svendborg eller udskiftning af tag svendborg, hvis tagarbejde hører til blandt dine tømrerydelser. Forud for valget af søgeord bør der udarbejdes en søgeordsanalyse.

Guide: Sådan får du mere ud af dine annoncekroner med Google Ads

Google Ads byder på rigtig mange forskellige annoncetyper, der hver især er forbundet med visse fordele og ulemper.

Derudover skal du som annoncør sætte dig ind i en masse forskellige søgeordstyper, budstrategier, annonceudvidelser og meget andet. Det kan være en smule overvældende, men lad dig ikke skræmme af de mange nye begreber og udtryk.

Har du fået øjnene op for Google Ads, og har du måske allerede oprettet din første kampagne og annonce, så har du allerede taget et vigtigt skridt på vejen mod en mere profitabel forretning. Det er dog meget sandsynligt, at du vil kunne gøre din annoncering mere (omkostnings)effektiv, hvis du tager affære på mine bedste tips.

#1 Lav en grundig søgeordsanalyse

Med Google Ads kan du helt selv bestemme, hvornår dine annoncer skal vises. For at komme ud til den rigtige målgruppe skal du bl.a. angive de søgeord, der har størst relevans for din virksomhed.

Skal du være synlig på de rigtige søgninger, så skal du vide, hvilke søgeord dine potentielle kunder bruger. I den forbindelse skal der naturligvis laves en grundig søgeordsanalyse, så alle relevante søgeord bliver belyst.

Ahrefs Keyword Explorer og Google Keyword Planner er nogle af de værktøjer, du kan bruge, når du skal screene markedet for de bedste søgeord. Du kan også hyre mig til opgaven, hvis din erfaring med at lave søgeordsanalyser er meget begrænset.

#2 Kend de forskellige matchtyper

I forhold til angivelse af søgeord skal du bl.a. være bekendt med de forskellige matchtyper. Inden for matchtyper findes der henholdsvis bredt match, bredt match modifikator, sætningsmatch, præcist match og negativt match.

Med præcist match kan du f.eks. bestemme, at din annonce kun skal vises, hvis der bliver søgt på det eksakte keyword. Et eksempel på præcist match kunne f.eks. være søgeordet mundbind med logo. I dette tilfælde vil din annonce ikke blive vist, hvis der f.eks. søges på mundbind til kvinder, mundbind af stof eller logomundbind.

Eksempler med søgeordet høretelefoner:

  • Bredt match = inkluderer relaterede søgeord og relevante variationer af søgeordet (eksempel: moderne høretelefoner og hørebøffer)
  • Bredt match modifikator = inkluderer relevante variationer, men ikke synonymer e.l. (eksempel: hvide høretelefoner)
  • Sætningsmatch = sætning, hvori søgeordet indgår (eller en tæt variation) (eksempel: køb høretelefoner til mænd)
  • Præcist match = vises kun for det eksakte søgeord (ingen variationer eller relaterede søgeord) (eksempel: høretelefoner)
  • Negativt match = din annonce bliver ikke vist, hvis det givne ord indgår i søgefrasen (eksempel: gratis høretelefonergratis er det negativt ord)

#3 Track dine resultater via Google Analytics

Annoncering baseret på mavefornemmelser er sjældent vejen frem. Du bør i hvert fald tracke de resultater, der kan trackes. Med korrekt opsat tracking via Google Analytics vil du kunne se, hvilke annoncer der konverterer, hvilke søgeord der performer bedst, hvor meget du tjener pr. annoncekrone og meget mere.

Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan tracke. Du kan selvfølgelig tracke ordrer og salg, hvis du driver en webshop, men det er også muligt at basere sin tracking på antal opkald, indhentede tilbud, tilmeldinger til nyhedsbrev og meget mere. Uanset om målet med din annoncering er at skabe salg eller leads af den ene eller anden art, så skal du have styr på din tracking.

#4 Gå efter den højest mulige quality score

Klikprisen afhænger ikke alene af konkurrencen på et givent søgeord. Det afhænger også af søgeordets quality score – også kendt som kvalitetsresultat. Kvalitetsresultatet vil lyde på mellem 1 og 10, hvor 10 er den bedste score. Det er en ubeskrivelig vigtig faktor, idet det har indflydelse på, hvilken annonceplacering du får, og hvor meget du skal betale pr. klik.

Byder dine søgeord på en lav quality score, så skal du tage affære. Der er mange muligheder, når det kommer til at optimere en Google Ads annonce. Du kan f.eks. optimere annoncens titel og beskrivelse, ligesom der i mange tilfælde vil være mulighed for at optimere landingssiden. En mulighed er også at fjerne søgeordet helt, hvis kvalitetsresultatet forbliver lavt trods en optimeringsindsats.

Skal jeg hyre en AdWords specialist?

Har du brug for AdWords hjælp? I så fald kan det give mening for dig at hyre en specialist eller et bureau til at hjælpe dig. Du kan også overveje at deltage i et AdWords kursus, hvis du gerne vil håndtere din Google annoncering på egen hånd.

Jeg er selv AdWords specialist med mange års erfaring, så jeg vil naturligvis kunne byde ind med stor viden og knowhow, når det kommer til opsætning af kampagner, valg af budstrategier og meget andet. Ved at hyre en specialist – i stedet for et AdWords bureau – kan du forvente at opnå en lavere konsulentpris og mere personlig kommunikation, ligesom du slipper for at blive bundet til en årelang samarbejdsaftale.

Spørgsmål og svar

Hvad er Google Ads?

Google Ads (tidligere Google AdWords) er en annonceringsplatform, der er udviklet af Google. Platformen har eksisteret siden oktober 2000 og bliver i dag brugt af hundredtusindvis af virksomheder i hele verden. Som annoncør kan du via Google Ads betale for at få vist korte reklamer, videoer og bannere via både Google, YouTube og Googles store netværk af websider. Google Ads er altså for dig, der ønsker at annoncere på Googles platforme.

Hvad er forskellen på Google Ads og Google AdWords?

Google Ads og Google AdWords er betegnelser for én og samme annonceringsplatform. Fra 2000 til 2018 hed platformen Google AdWords, men pr. 24. juli 2018 blev platformens navn ændret fra Google AdWords til Google Ads.

Hvorfor prioritere Google Ads i sin markedsføring?

Der er rigtig mange gode grunde til at annoncere via Googles platforme. Vi har nemlig at gøre med betalt annoncering, der er både målbart, omkostningseffektivt og yderst fleksibelt. Med Google Ads vil alle virksomheder kunne annoncere, idet der ikke er krav om et minimumbudget.

Google annoncering kunne meget vel være noget for dig og din forretning, hvis du sætter pris på at kunne måle effekten af din markedsføring. Det er der nemlig i høj grad mulighed for.

 

Søren Skriver

Digital Marketing Specialist

+10 års erfaring med digital markedsføring.