En hurtigere hjemmeside giver flere kunder

Hastighedsoptimering gør både brugerne og søgemaskinerne glade

En hurtig hjemmeside er essentielt for at blive vist på søgemaskinerne. Med hastighedsoptimering forbedrer du din hjemmesides performance.

Få hjælp til hastighedsoptimering

Hastighedsoptimering er ikke kun et udbredt fænomen inden for søgemaskineoptimering.

Det er også yderst relevant at optimere en hjemmesides hastighed med henblik på at hæve konverteringsraten, omsætningen og bundlinjen.

Loader din hjemmeside langsomt, så kan du være sikker på, at du går glip af en masse trafik, salg og omsætning. Dette er en skam, når der netop er mulighed for at løse denne udfordring gennem hastighedsoptimering.

Ønsker du specialiseret hjælp til at optimere din hjemmeside og dens hastighed? Så er du kommet til den rigtige. Jeg har nemlig mange års erfaring og en god bunke specialiseret viden inden for netop hastighedsoptimering.

I guiden vil du ikke kun kunne finde svar på, hvordan jeg arbejder med hastighedsoptimering. Du vil også kunne læse om, hvorfor det er så vigtigt at have en hurtig hjemmeside. Bliv også lidt klogere på, hvordan du selv tester din hjemmesides loadtid. Det er lettere, end du tror.

Søren Skriver

Digital Marketing Specialist

+10 års erfaring med digital markedsføring.

Få en lynhurtig hjemmeside med effektiv hastighedsoptimering

Ved at investere (tid og / eller penge) i hastighedsoptimering vil du ikke bare kunne få en lidt hurtigere hjemmeside.

Du vil kunne få en betydeligt hurtigere hjemmeside, der giver konkurrenterne baghjul. Den mulighed kan og bør du gribe, hvis du har indset, hvor betydningsfuldt det er at kunne præstere en lav loadtid.

Til dato har jeg endnu ikke arbejdet med en hjemmeside, som jeg ikke har været i stand til at gøre hurtigere. Derfor er jeg overbevist om, at jeg også vil kunne speede din hjemmeside op, hvad end det drejer sig om en blog, en webshop, et forum eller noget helt fjerde.

Hastighedsoptimering kan gribes an på mange forskellige måder, alt efter hvilken hjemmeside der er tale om, og hvilke udfordringer den givne hjemmeside har. Lidt senere i guiden vil jeg introducere dig for de faktorer, jeg hovedsageligt arbejder med.

Ønsker du et godt tilbud på effektiv hastighedsoptimering? Så skal du ikke tøve med at kontakte mig. Jeg har både værktøjerne og den fornødne viden til at sætte fart på din hjemmeside – med bl.a. øget trafik og øget salg til følge.

Derfor skal du have en hurtig hjemmeside

En hurtig hjemmeside er ikke et nice-to-have, men derimod et must-have.

Dette gælder, uanset om ens hjemmeside er ens primære salgskanal eller ej. Du har sandsynligvis allerede erfaret, hvorfor det er vigtigt, at din hjemmeside er hurtig, men er du endnu ikke helt overbevist, så læs videre. I dette afsnit vil jeg nemlig opliste en lang række gode grunde til at kaste energi efter hastighedsoptimering.

En hurtig hjemmeside giver:

  • Bedre placeringer i søgeresultaterne – Google og de andre søgemaskiner belønner din hjemmeside for at være hurtig. Drømmer du derfor om at rangere endnu bedre i søgeresultaterne, så er der al mulig god grund til at bruge nogle kræfter på hastighedsoptimering. Din hjemmesides loadtid er ikke det eneste, der afgør, hvilken placering du får, men det er ikke desto mindre en af de vigtigste ranking faktorer. Bedre SEO er et godt argument for at hastighedsoptimere ens hjemmeside, men der er også mange andre gode argumenter. Netop hastighedsoptimering er faktisk en af de vigtigste discipliner inden for teknisk SEO.
  • Længere besøgstid – Har du svært ved at holde på brugerne og dine potentielle kunder? Så kan det meget vel skyldes, at din hjemmeside er (for) langsom. Igen er løsningen at hastighedsoptimere hjemmesiden, så dine besøgende ikke mister tålmodigheden og vælger at besøge dine konkurrenter i stedet. Med en hurtigere hjemmeside vil du med al sandsynlighed opleve, at den gennemsnitlige besøgstid øges markant.
  • Højere konverteringsrate – Med effektiv hastighedsoptimering har du ikke kun mulighed for at opnå bedre rankings og højere besøgstal. Du kan også forvente, at din konverteringsrate øges. Jo hurtigere og mere brugervenlig din hjemmeside er, desto mere sandsynligt er det nemlig, at dine besøgende konverteres til kunder. Det er derfor også en indirekte investering i at øge salget og omsætningen.
  • Hurtigere indeksering – Søgemaskinerne elsker hurtige hjemmesider, idet de er lette og hurtige at indeksere. Vil du gerne være sikker på, at alt indholdet på din hjemmeside bliver indekseret, så kan du både gøre dig selv og søgemaskinerne en tjeneste ved at arbejde med hastighedsoptimering.
  • Højere Google Ads Quality Score – Annoncører du via Google Ads, så er du sandsynligvis klar over, at der er noget, der hedder Quality Score. Jo højere Quality Score, desto lavere en klikpris vil du kunne opnå. En af de faktorer der påvirker din Quality Score er netop din hjemmesides hastighed. Formår du derfor at gøre din hjemmeside hurtigere, så er det sandsynligt, at det vil påvirke scoren og dermed din klikpris positivt.
  • En bedre brugeroplevelse – Det siger næsten sig selv, at hurtige hjemmesider byder på en bedre brugeroplevelse end langsomme hjemmesider. Det er nemlig de færreste brugere, der er villige til at vente 3-5-10 sekunder på at loade en hjemmeside. Derfor er det sund fornuft at optimere brugeroplevelsen – bl.a. ved at reducere hjemmesidens loadtid.

Det er aldrig for sent at gøre noget ved din hjemmesides hastighed

Er din hjemmeside langsom og har været det længe?

Så er du måske bekendt med, at du er gået glip af rigtig mange salg og meget omsætning. Det er selvfølgelig ærgerligt, men i stedet for at ærgre sig over fortiden, så opfordrer jeg til, at man tænker fremad. Det er nemlig aldrig for sent at arbejde med (effektiv) hastighedsoptimering. Jo før du får gjort din hjemmeside hurtig, desto bedre, da der venter dig en langt højere konvertering, omsætning osv.

Uanset om du har lidt, meget eller slet ingen erfaring med hastighedsoptimering, så kan jeg hjælpe dig. Jeg tilbyder dig nemlig ikke blot at finde årsagen til din hjemmesides utilfredsstillende performance – jeg implementerer også de ting, der skal til for at skabe en lavere loadtid.

Vil du gerne have hastighedsoptimeret din hjemmeside en gang for alle? Så kontakt mig og lad os tage en snak omkring dine forventninger.

Hastighedsoptimering handler om meget andet end at finde det rigtige webhotel.

Der skal også arbejdes med billeder, lazy load, HTML, CSS og meget mere.

Hyrer du mig til at hastighedsoptimere din hjemmeside, så starter jeg med at teste din hjemmesides nuværende performance. I samme ombæring dykker jeg ned i, hvorfor hjemmesiden ikke performer tilfredsstillende. På baggrund af disse data laver jeg en lang række løsningsforslag, som jeg sidenhen implementerer. Efter implementering vil der med sikkerhed kunne måles en markant effekt.

Jeg fokuserer bl.a. på følgende:

  • Optimering og komprimering af CSS og HTML
  • Komprimering af filer
  • Optimering af redirects
  • Implementering af browser caching
  • Komprimering af billeder
  • .. og meget mere!

Det er meget forskelligt, hvilke og hvor mange faktorer jeg går ind og arbejder med. Det afhænger nemlig af, hvordan den specifikke hjemmeside performer. I alle tilfælde vil du dog få et overblik over, hvilke ting jeg har optimeret efter endt arbejde. Du vil desuden blive præsenteret for effekten.

Du har måske en idé om, hvorfor din hjemmeside ikke er lige så hurtig, som du kunne ønske dig, men er du ikke i stand til at implementere tingene, så tag gerne mig med på råd.

Du kan selv teste din hjemmesides loadtid

Du er næppe i tvivl om, hvorvidt din hjemmeside er hurtig eller langsom.

Dog er det ikke sikkert, at du ved nøjagtigt, hvor lang tid det tager at loade din hjemmeside. Tager det 1, 2 eller måske 5 sekunder? Min holdning er, at man i stedet for at gætte og lytte til sin mavefornemmelse bør udføre en reel hastighedstest.

I dag er det både nemt og helt gratis at teste en hjemmesides loadtid. Der findes nemlig en lang række glimrende værktøjer til dette. Ønsker du derfor at vide, hvor hurtig eller langsom din hjemmeside er på nuværende tidspunkt, så er svaret få sekunder væk.

Du kan f.eks. bruge følgende værktøjer:

  • Google PageSpeed Insights
  • Website Speed Test by Pingdom Tools
  • WebPageTest
  • Website Performance Testing and Monitoring by GTmetrix
  • Free Website Speed Test by Uptrends

I de kommende to afsnit vil jeg omtale henholdsvis Google PageSpeed Insights og Website Speed Test by Pingdom Tools.

Google PageSpeed Insights

Google PageSpeed Insights er et af de værktøjer, du med fordel kan benytte dig af, hvis du vil blive klogere på din hjemmesides performance. Googles værktøj er 100 % gratis, men yderst værdifuldt. Ikke nok med, at Google PageSpeed Insights giver din hjemmeside en samlet score fra 0 til 100, så bliver du også præsenteret for, hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt på din hjemmeside. Under punkterne mulighed og diagnostik bliver du desuden introduceret for en lang række løsningsforslag. Det kan være forslag som at fjerne ressourcer til blokering af gengivelse eller undgå store layoutskift.

Alene ved at køre denne test vil du altså blive markant klogere på din hjemmeside, og du vil få en masse gode tips til at hastighedsoptimere siden.

Prøv værktøjet her:  https://developers.google.com/speed/pagespeed/insights/

Website Speed Test by Pingdom Tools

Den ene mulighed udelukker ikke nødvendigvis den anden, men Website Speed Test by Pingdom Tools er bestemt et godt alternativ til Google PageSpeed Insights. For at udføre en hastighedstest skal du blot gøre to ting; du skal indsætte din URL, og så skal du vælge, hvor testen skal udføres fra (f.eks. Frankfurt, Tyskland, Europa). Derefter kan du starte testen, og efter omkring 15-60 sekunder vil du blive præsenteret for svaret.

Website Speed Test by Pingdom Tools præsenterer dig først og fremmest for henholdsvis performance grade (samlet score), page size, load time og requests. Du vil også få et overblik over, hvilke filer der fylder mest, og hvilke løsningsforslag der er til dig.

Prøv værktøjet her: https://tools.pingdom.com/

Spørgsmål og svar

Hvad er hastighedsoptimering?

Hastighedsoptimering handler, som navnet antyder, om at optimere en hjemmesides hastighed (også bare kendt som loadtid). I den anledning skruer man på nogle forskellige parametre, herunder CSS, HTML, billeder og hosting.

Effekten af hastighedsoptimering skal gerne være en hurtig(ere) hjemmeside, der performer bedre end tidligere målt på både loadtid, rankings, besøgstid, konvertering og salg. Dette vil være værdifuldt for alle hjemmesider og virksomheder – lige fra den lille blog til den internationale webshop. Du kan også få hastighedsoptimeret din hjemmeside, hvis du ikke er tilfreds med den nuværende loadtid.

Hvor hurtig skal min hjemmeside være?

Det korte svar kommer her; så hurtig som muligt.

Alle er enige om, at hjemmesider skal være hurtige, men der er delte holdninger til, hvor hurtige de skal være. Der findes derfor ikke en entydig definition på en hurtig hjemmeside.

Som udgangspunkt bør man stræbe efter at få loadtiden ned på 1-2 sekund(er). Bliver loadtiden meget længere, så kan man være sikker på, at det vil påvirke brugeroplevelsen og ens rankings negativt. Med min erfaring inden for hastighedsoptimering vil jeg kunne få din hjemmesides loadtid ned på et niveau, som du er tilfreds med. Det kan du stole trygt på.

Hvorfor er min hjemmeside langsom?

Der kan være rigtig mange mere eller mindre gode grunde til, at din hjemmeside er langsom. Det kan f.eks. skyldes, at der ligger rigtig mange tunge billeder og videoer på hjemmesiden, ligesom det kan skyldes, at du har for mange interne redirects på din hjemmeside. Typisk er der ikke kun én, men flere grunde til, at en hjemmeside performer mindre godt.

Skriv til mig for analyse og hastighedsoptimering af hjemmeside, hvis du gerne vil have et indblik i, hvorfor din hjemmeside er langsom. Foruden at kunne trække på min egen erfaring og ekspertise kan jeg trække på en række andre specialister i hastighedsoptimering, som jeg samarbejder med.

Hvad koster hastighedsoptimering?

SEO hastighedsoptimering – eller bare hastighedsoptimering – kan være vejen

Til flere salg og højere omsætning – og er derfor yderst værdifuldt. Det betyder dog ikke, at det koster en formue. Jeg ønsker ikke at sætte et konkret tal på, hvad hastighedsoptimering koster, men jeg vil altid gerne udarbejde et uforpligtende tilbud til dig.

Vil du gerne have svar på, hvad det skal koste at hastighedsoptimere din hjemmeside? Så skal du ikke gøre andet end at skrive eller ringe til mig. Jeg har hastighedsoptimeret mange hundrede hjemmesider gennem tiden, og din hjemmeside kan nu blive den næste i rækken.

Og som altid kan du være sikker på, at der hverken opkræves skjulte gebyrer eller arbejdes med binding, når du hyrer mig som leverandør.

Søren Skriver

Digital Marketing Specialist

+10 års erfaring med digital markedsføring.