Få hjælp og sparring

Gennemgang af jeres tekniske SEO på hjemmesiden

Teknisk SEO er arbejdet med det tekniske på hjemmesiden for at øge jeres synlighed.

Søger I hjælp til teknisk SEO?

Teknisk SEO handler, som navnet antyder, om den tekniske søgemaskineoptimering.

Begrebet dækker altså over alle de tekniske tiltag og metoder, der har til formål at få en hjemmeside til at rangere bedre i søgemaskinerne. Det omfatter bl.a. kodekvalitet, sitemap, svartid og meget andet.

For at opnå maksimal synlighed i søgemaskinerne er det ikke nok at udgive nogle lange tekster og bygge en masse stærke links. Det er mindst lige så vigtigt, at din hjemmeside rent teknisk er bygget ordentligt op, så du kan tilfredsstille både brugerne og ikke mindst søgemaskinerne.

Teknisk SEO er som regel noget, som man enten elsker eller hader. Uanset din holdning til den tekniske del af søgemaskineoptimeringen, så skal du være bekendt med, at teknisk søgemaskineoptimering og din tilgang til dette kan betyde meget for dine placeringer i søgeresultaterne.

Søren Skriver

Digital Marketing Specialist

+10 års erfaring med digital markedsføring.

Halter din tekniske søgemaskineoptimering?

Rigtig mange hjemmesideejere kan nikke genkendende til, at teknisk søgemaskineoptimering kan være både kompliceret og tidskrævende.

Desværre kommer du ikke udenom, at netop det tekniske fundament er ret så afgørende for, om du opnår topplaceringer eller ej. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at nedprioritere den tekniske del af ens søgemaskineoptimering.

Er du bekendt med, at du ved hjælp af søgemaskineoptimering kan drive både trafik og omsætning til din forretning, men har du indtil nu ikke lagt de store ressourcer i det tekniske SEO-fundament? I så fald er det meget tænkeligt, at du med en helhjertet indsats, med fokus på den tekniske del af din hjemmeside, vil kunne opnå øget synlighed i søgeresultaterne.

Er du meget lidt teknisk anlagt, så kan du glæde dig over, at du ikke nødvendigvis skal foretage de mange tekniske optimeringer på egen hånd. Der er naturligvis rig mulighed for at outsource arbejdet med teknisk SEO – ligesom linkbuilding, indholdsproduktion m.v. kan outsources.

Jeg kan hjælpe dig med den tekniske del af SEO

Jeg har en brændende passion for SEO – og teknisk SEO er ingen undtagelse.

Derfor tilbyder jeg at varetage den tekniske søgemaskineoptimering af din hjemmeside. Den mulighed kan du med fordel gribe, hvis du har ambitioner om at vækste din forretning og i den anledning gerne vil benytte dig af en af de mest omkostningseffektive markedsføringsformer.

Google og de andre søgemaskiner belønner teknisk velfungerende websites med gode placeringer. Det har jeg efterhånden set utallige eksempler på. Af følgende grund synes jeg også, at du skal investere i teknisk søgemaskineoptimering, idet det kan være vejen til endnu mere synlighed og trafik fra de organiske søgeresultater.

Inden for teknisk SEO kan jeg ikke kun hjælpe med at støvsuge din hjemmeside for fejl og optimeringsmuligheder. Jeg hjælper også gerne med at optimere og fremtidssikre din hjemmeside, så den også i fremtiden vil sende de rigtige signaler til søgemaskinerne.

Mangler du professionel hjælp til teknisk SEO? Så skriv eller ring til mig, så vi kan tage en uforpligtende snak om mulighederne.

Hvad er teknisk SEO?

Teknisk SEO er næppe et nyt begreb for dig, hvis du har en vis erfaring med søgemaskineoptimering.

Man kan dog sagtens have en god forståelse for SEO uden at være stærk i den tekniske del. Er det tilfældet for dig, så læs videre og bliv en smule klogere på, hvad teknisk søgemaskineoptimering helt konkret er, og hvad det dækker over.

Vi taler om teknisk søgemaskineoptimering, når vi har at gøre med optimering af enten domænet, serveren eller websitet. Sådan optimering vil som regel blive varetaget af udviklere, men kan også varetages af dig med en god teknisk forståelse.

For at kunne optimere dit website ud fra et teknisk perspektiv skal du have et nogenlunde overblik over, hvilke tekniske parametre der vægtes højest af søgemaskinerne. Det overblik vil jeg gerne give dig, så du kan optimere dig vej til nogle af de mange topplaceringer, der ligger og venter på dig og dit website.

Teknisk SEO dækker bl.a. over (men begrænser sig ikke til) følgende:

  • Svartid
  • Responsive
  • Sitemap
  • Struktureret data
  • Kodekvalitet
  • HTTPS
  • Døde links
  • Duplikeret indhold

Som hjemmesideejer skal du ikke blot sørge for, at din hjemmeside er mobilvenlig, og at den byder på lynhurtig indlæsning. Du skal også tage dig af andre tekniske ting som kodekvalitet, sitemap, døde links og meget andet inden for samme univers. Det kan virke omfattende og uoverskueligt, men tager du tingene step-by-step, så er der rig mulighed for at skabe imponerende resultater.

Vil du vide mere om optimering af svartider, struktureret data og meget andet inden for teknisk SEO, så læs videre og bliv kort præsenteret for nogle af de vigtigste tekniske faktorer.

#1 Hjemmesidens svartid

En langsom hjemmeside vil ikke kun skræmme kunderne, men også søgemaskinerne væk. Derfor er det en rigtig god idé at stille skarpt på hjemmesidens svartid eller også kendt som loadtid. Google og de øvrige søgemaskiner ønsker at give deres brugere den absolut bedste oplevelse, når de søger, hvorfor de foretrækker at henvise til hurtige og velfungerende websites. Loader din hjemmeside langsomt, så er det meget usandsynligt, at søgemaskinerne vil fremhæve din hjemmeside i søgeresultaterne.

Vil du please søgemaskinerne, med henblik på at opnå øget synlighed, så er det alfa og omega, at din hjemmeside er lynhurtig. Optimalt set skal din hjemmeside kunne indlæses på under 1 sekund. Lyder din hjemmesides svartid på mere end 1 sekund, så har du god grund til at afsætte nogle ressourcer til hastighedsoptimering.

Tip: Du kan teste din hjemmesides loadtid ved hjælp af Google PageSpeed Insights og Pingdom Website Speed Test

#2 Responsive

Inden for teknisk SEO er det umuligt at komme udenom emnerne responsive og mobilvenlighed.

I dag er det nemlig altafgørende, at ens hjemmeside er mobilvenlig. Din hjemmeside skal altså ikke længere kun tage sig godt ud, når den bliver besøgt via en computer. Den skal også kunne tilpasse sig og stå knivskarpt via mobile enheder som smartphones og tablets. Gør den ikke det, så går du glip af både topplaceringer, trafik og omsætning.

Google har i årevis krævet, at hjemmesider skal være mobilvenlige, og kravene er kun blevet strammet med årene. Google benytter sig i dag af mobile-first indeksering, der helt kort og godt handler om, at de først og fremmest kigger på mobilversionen af din hjemmeside, når de skal vurdere, hvor højt hjemmesiden skal placeres i søgeresultaterne. Det understreger, hvor vigtigt det er, at din hjemmeside er responsive.

Tip: Du kan via Google Mobile-Friendly Test få vurderet, hvor mobilvenligt dit website er

#3 Sitemap

Ønsker du at sikre hurtig indeksering af din hjemmeside?

Så skal du naturligvis have opsat et sitemap. Med et korrekt opsat sitemap i XML vil du gøre både dig selv og søgemaskinerne en tjeneste.

Et sitemap hjælper nemlig søgemaskinerne med at navigere på dit website, og det vil endvidere hjælpe dem med at opfange nyt indhold. Det kommer dig til fordel, idet det sikrer, at nye sider på dit website hurtigt vil blive indekseret.

Det er både nemt og hurtigt at opsætte et sitemap. I mange tilfælde kan det klares blot ved at downloade og opsætte et plugin. Når du har oprettet dit sitemap, så bør du indsende det via Google Search Console. Google anbefaler som udgangspunkt, at man laver og indsender et sitemap, hvis man har mere end 100 sider på sit website. Har man færre end 100 sider, og kan alle sider tilgås fra hjemmesidens startside, så er det ikke nødvendigt med et sitemap.

#4 Struktureret data

Med struktureret data kan du gøre søgemaskinerne klogere på, hvad en given side på din hjemmeside handler om. Schema.org er en af de fremgangsmåder, man kan benytte sig af, når man skal formidle sit indhold på en struktureret måde, der er let at forstå for søgemaskinerne. Schema.org understøttes bl.a. af Yahoo, Google og Microsoft.

I mange tilfælde bliver der kun vist en sidetitel og en metabeskrivelse for hvert resultat i søgeresultaterne. I nogle tilfælde kan der dog også blive vist informationer som rating, lagerstatus, tidspunkt og meget mere. Ønsker du at få vist nogle af disse informationer, så skal du arbejde med struktureret data.

Det kan f.eks. være, at du driver en webshop, hvor du gerne vil fremhæve henholdsvis pris, gennemsnitsbedømmelse og lagerstatus for de enkelte produkter. Det kan også være, at du er eventarrangør og gerne vil have fremhævet tidspunkt, location og entrépris for de enkelte events. Ved at fremhæve disse informationer ved hjælp af struktureret data, kan du forbedre din CTR (klikfrekvens) markant.

Tip: Du kan via Google Structured Data Testing Tool teste dine strukturerede data

#5 Kodekvalitet

Lad mig med det samme slå en ting fast; dårlig kode koster vigtige placeringer i søgeresultaterne.

Søgemaskinerne analyserer og vurderer kodekvaliteten på dit website, når de skal vurdere, hvordan din hjemmeside skal rangeres. Derfor er det alfa og omega, at din hjemmesides webkode er både korrekt og velorganiseret opsat. I den anledning er det værd at gå i dybde med både HTML og CSS, da der ofte er en masse optimeringsmuligheder i begge tilfælde.

Kodekvaliteten har bl.a. indflydelse på hjemmesidens responstid. Endvidere kan dårlig kode være årsag til, at din hjemmeside crasher. Dette kan ligeledes påvirke dine placeringer negativt, idet søgemaskinerne ikke ønsker at henvise til hjemmesider med lange og hyppige nedetider.

#6 HTTPS

HTTPS er også et vigtigt underemne inden for teknisk SEO.

Med HTTPS kan du øge troværdigheden hos både brugerne og søgemaskinerne, hvilket du selvfølgelig ikke vil gå glip af. HTTPS er en videreudvikling af HTTP – den nye version er mere sikker og byder på bedre kryptering.

Med HTTPS kan man på en nem og effektiv måde kryptere forbindelsen mellem den besøgendes computer og hjemmesideejerens webserver. Dette gør livet surt for de personer, der har gjort en forretning ud af at opsnappe personfølsomme oplysninger.

Ønsker du at give brugerne en endnu mere tryg oplevelse, og vil du den vej igennem give søgemaskinerne et bedre indtryk af din hjemmeside, så få opsat HTTPS. Implementeringen er enten gratis eller billig. Det skal dog gøres korrekt, hvis man skal undgå at løbe ind i problemer med duplikeret indhold.

Tip: Du kan via SEO Site Checkup finde svar på, om HTTPS er korrekt opsat på dit website

#7 Døde links

Ingen bryder sig om døde links – hverken forbrugerne eller søgemaskinerne.

Derfor skal du som webmaster sørge for at opspore og fjerne døde links, så de ikke ødelægger brugeroplevelsen og frarøver dig en masse værdifulde topplaceringer. Døde links sender et meget skidt signal til søgemaskinerne, idet de vil få den opfattelse, at du ikke vedligeholder dit website. Dét signal ønsker du af gode grunde ikke at sende, hvorfor du bør prioritere at støvsuge din hjemmeside for døde links fra tid til anden.

I dag findes der en lang række tools, der gør det nemt at finde døde links. Du kan bl.a. bruge Screaming Frog SEO Spider til dette formål. Der findes også smarte plugins, der giver dig besked via mail, når der registreres et dødt link på dit website.

#8 Duplikeret indhold

Sidst, men ikke mindst skal du være meget opmærksom på, om der findes duplikeret indhold på dit website. Søgemaskinerne er nemlig ikke tilhængere af, at samme indhold er at finde på flere forskellige sider.
Teknisk SEO handler om meget andet end duplikeret indhold, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at duplikeret indhold hører til blandt de vigtigste parametre. Google og de øvrige søgemaskiner slår nemlig hårdt ned på dette.

For at undgå at få problemer med duplikeret indhold er det ikke tilstrækkeligt ikke at genbruge sine produktbeskrivelser og øvrige tekster. Duplikeret indhold kan også opstå, hvis der ikke er styr på redirects, hvis en hjemmeside kan tilgås med både HTTP og HTTPS osv.

Bestil en teknisk SEO analyse i dag

Ønsker du at forbedre din hjemmeside på den tekniske front med en målsætning om at opnå øget synlighed i søgeresultaterne?

Så vil det i første omgang være oplagt at lave en teknisk SEO analyse.

Jeg har mange års erfaring med søgemaskineoptimering – også den tekniske del. Derfor vil jeg med sikkerhed kunne finde rigtig mange tekniske fejl og problemstillinger på dit website, som du med fordel kan rette op på og optimere.

Vil du gerne optimere din hjemmeside selv, men har du brug for et overblik over, hvad der skal gøres, så bestil en teknisk SEO analyse i dag. Du er også velkommen til at indhente et tilbud på implementering og optimering af tekniske faktorer.

Søren Skriver

Digital Marketing Specialist

+10 års erfaring med digital markedsføring.