Bliv fundet i nærheden af dig

Lokal SEO, der skaffer kunder i lokalområdet

Har du en lokal butik eller flere butikker rundt omkring i landet? Med lokal SEO bliver du fundet af personer nær dig.

Få hjælp til lokal SEO

Lokal SEO – eller lokal søgemaskineoptimering – er en værdifuld disciplin inden for søgemaskineoptimering.

Det er ikke mindst værdifuldt for dig, der sælger varer eller tjenesteydelser i lokalområdet. Den lokalfokuserede søgemaskineoptimering er f.eks. guld værd for dig, der driver en frisørsalon i Herning eller en café i Herlev og gerne vil have flere kunder fra lokalområdet.

Pointen med lokal søgemaskineoptimering er at sikre sig de bedste placeringer på lokale søgeord og søgefraser. Det kan være søgeord som frisør i Herning, café i Herlev eller havemøbler Svendborg. Jo mere synlig du er i søgemaskinerne på de lokale søgeord, desto mere sandsynligt er det, at de lokale kunder kommer til dig i stedet for at besøge nabobutikken.

Lokal SEO er hverken mere eller mindre kompliceret end andre former for søgemaskineoptimering. Konkurrencen er dog ofte hård, hvorfor både strategien og eksekveringen skal sidde lige i skabet. Jeg har arbejdet med lokal søgemaskineoptimering i en lang årrække, hvorfor det selvfølgelig er noget, som jeg kan hjælpe dig og din virksomhed med.

Søren Skriver

Digital Marketing Specialist

+10 års erfaring med digital markedsføring.

Lokal SEO giver dig flere lokale kunder – og giver din omsætning et boost

Lokal SEO er ofte både den mest effektive, billigste og på anden vis klogeste vej til flere lokale kunder.

Det forholder sig nemlig sådan, at der bliver foretaget flere og flere søgninger af lokal karakter, hvorfor det er vigtigere end nogensinde før at være synlig i søgeresultaterne. Dukker din virksomhed (hjemmeside) ikke op, når der bliver søgt efter dine varer eller ydelser i lokalområdet, så kan du være sikker på, at du går glip af masser af kunder.

Min erfaring med lokal søgemaskineoptimering viser, at det ikke kun er muligt at øge synligheden og trafikken til sin hjemmeside. Der er også udsigt til at få en masse nye kunder i butikken, hvilket helt naturligt vil påvirke salget og omsætningen positivt. Spørgsmålet er så bare, om du vil gå glip af denne salgs- og omsætningstilvækst?

Skal jeg hjælpe dig med din lokale søgemaskineoptimering?

Som SEO ekspert besidder jeg ikke kun en masse viden om lokal SEO. Jeg kan også bryste mig af at have hjulpet et utal af kunder med at blive mere synlige lokalt. Derfor har jeg også den ekspertise og erfaring, der skal til for at hjælpe dig i tops i søgeresultaterne, så det er netop din virksomhed, der bliver fremhævet, når dine potentielle lokale kunder søger efter dine varer eller ydelser.

Med mine mere end 10 års erfaring inden for lokal SEO og digital markedsføring i det hele taget kan du være sikker på, at jeg kan løfte opgaven. For mig er det ikke afgørende, om du sælger fysiske varer som dagligvarer, kufferter eller møbler, eller om du sælger ydelser som massage, hypnose eller bogføringsarbejde. Jeg vil nemlig kunne assistere i ethvert tilfælde.

Har du brug for hjælp til din lokale SEO? Så kontakt mig og få et uforpligtende tilbud eller bare en uforpligtende samtale.

Læs mere her:

Derfor giver det mening at investere i lokal SEO

Lokal SEO kan muligvis ikke erstatte din eksisterende markedsføring, men det kan bestemt være et godt supplement, der er værd at investere i.

Jeg ser rigtig mange gode grunde til at arbejde med lokal søgemaskineoptimering.

Er du ikke helt overbevist om, at denne form for søgemaskineoptimering vil kunne gøre en forskel for dig og din forretning, så læs videre. Jeg har nemlig dedikeret dette afsnit til de mange fordele / gode grunde til at bruge energi på lokal SEO.

Her er de gode grunde:

  1. Kampen om de lokale kunder foregår i stigende grad online – Du er næppe den eneste i lokalområdet, der sælger en given vare eller ydelse. Derfor gælder det for dig om at være så synlig som muligt, så kunderne vælger din forretning til fordel for de konkurrerende forretninger. I den anledning er det alfa og omega at være synlig i søgeresultaterne. Kampen om de lokale kunder sker nemlig i stigende grad på nettet – mere specifikt i søgeresultaterne. Du kan være helt sikker på, at din målgruppe ofte googler dine varer eller ydelser, hvilket i sig selv bør være et godt nok argument for at bruge tid og / eller penge på lokal SEO. Ønsker du ikke at tage kampen op alene, så tag mig med og lad os sammen sikre de ønskede lokale rankings.
  2. Det er lettere at rangere lokalt end nationalt – Dernæst er det en kendsgerning, at det er (ofte markant) lettere at rangere lokalt end nationalt eller for den sags skyld internationalt. Dermed ikke sagt, at den nemme vej altid er den rette, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at lokal SEO kan være en rigtig god start. Især for dig, der kun tilbyder varer eller ydelser i et geografisk afgrænset område (f.eks. i form af en specifik by eller bydel) er det en rigtig god idé at bruge lokal søgemaskineoptimering. Lokalt eller ej kan du ikke forvente at få topplaceringer på et par dage, men med den rette strategi vil de attraktive placeringer på de lokale søgninger bestemt være inden for rækkevidde.
  3. Lokale søgninger konverterer fremragende – Sidst, men ikke mindst skal du være bekendt med, at lokale søgninger byder på en meget højere konvertering end ikke-lokale søgninger. Skal brugerne bruge dine varer eller ydelser her-og-nu, så vil det nemlig være en fordel for dem, hvis din forretning er beliggende inden for en rimelig radius. Derudover kan der også være mange forbrugere, der er mere tilbøjelige til at støtte lokale virksomheder. Dette er altså endnu et rigtig godt argument for at prioritere lokal SEO.

Sådan arbejder jeg med lokal SEO

Lokal SEO – såvel som andre former for søgemaskineoptimering – kan håndteres på mange forskellige måder.

Tilgangen kan være meget forskellig fra ekspert til ekspert og fra bureau til bureau. I de kommende afsnit vil jeg gøre dig klogere på, hvordan jeg typisk arbejder med lokal søgemaskineoptimering.

Indledningsvist er det dog vigtigt at understrege, at tilgangen kan variere fra kunde til kunde. Der skal bl.a. tages højde for branche, budget, mål og mange andre faktorer. Kundens udgangspunkt har også meget at sige i forhold til, hvordan det hele skal gribes an. Er der f.eks. allerede styr på søgeordene og landingssiderne, så er det ikke her, at der skal lægges mest energi.

Lokal søgeordsanalyse

Er der overhovedet lokale søgninger på dine varer eller ydelser?

Ja, det er der sandsynligvis, men hvor mange og hvilke søgeord der bliver brugt virker måske ikke så åbenlyst. Med en søgeordsanalyse er der dog rig mulighed for at kaste lys over, hvilke lokale søgeord og søgefraser der er værd at fokusere på.

Lokal SEO er relevant at arbejde med, hvad end der er 200 eller 2.000 søgninger om måneden, men det er klart, at det giver mest mening at prioritere søgemaskineoptimeringen, hvis der er udsigt til at opnå en vis synlighed, trafik og omsætning.

Skal du gøre dig forhåbninger om at rangere højt lokalt, så er det alfa og omega, at du ved, hvilke søgeord du skal fokusere på. Dette hjælper jeg dig selvfølgelig med, så du slipper for at basere din optimering på gætværk og mavefornemmelser.

Eksempler på lokale søgeord med udgangspunkt i en frisør:

  • Frisør København (branche + by)
  • Frisør nær mig (branche + nær mig)
  • Frisør Jagtvej (branche + vejnavn)
  • Frisør Nørrebro (branche + bydel)
  • Frisør Sjælland (branche + region)

Det er meget forskelligt, om det giver bedst mening at fokusere på landsdel, by, vejnavn eller en helt fjerde form for geografisk afgrænsning. Heldigvis udelukker den ene mulighed ikke den anden.

Content med afsæt i lokale søgninger

Skal du have fingrene i de eftertragtede placeringer på lokale søgninger, så er du nødt til at få produceret noget godt content. Dette indhold skal selvfølgelig indeholde nogle af de søgeord, der er fundet gennem søgeordsanalysen. Derudover skal indholdet på anden vis være skrevet til de lokale kunder, så der er større sandsynlighed for, at de besøgende bliver konverteret til kunder.

Hvad end du kun driver én butik, eller om du råder over en kædeforretning med mange lokale butikker, så bør du prioritere at få lavet noget godt content.

En idé kan være at få lavet en landingsside til hver butik, hvor indholdet tager udgangspunkt i lokale søgninger. Tager vi fortsat udgangspunkt i frisøren som eksempel, så kan du f.eks. få lavet landingssider, der tager udgangspunkt i søgeordene Frisør i Herning, Frisør i Viborg og Frisør i Silkeborg, hvis det er i henholdsvis Herning, Viborg og Silkeborg du opererer.

Som din samarbejdspartner kan jeg ikke kun hjælpe dig med at finde de rigtige søgeord. Jeg hjælper også med at få produceret indhold, der giver placeringer og trafik.

Lokale links (lokal linkbuilding)

I nogle tilfælde skal der ikke andet end en veloptimeret hjemmeside og noget godt content til for at sikre sig topplaceringer på lokale søgninger. I de fleste tilfælde kommer man dog ikke udenom at bruge noget krudt på linkbuilding. Google kigger nemlig ikke kun på, hvilket indhold der ligger på din hjemmeside. De kigger selvfølgelig også på, hvor mange og hvilke hjemmesider der linker til din hjemmeside.

I forhold til lokal linkbuilding, så gælder det selvfølgelig om at få nogle lokale sider til at henvise til din hjemmeside. Driver du f.eks. en massageklinik i Odense, så kan du forsøge at få Fyens.dk, Ugeavisen Odense, BEST OF Fyn eller Fynsk Erhverv til at linke til dig. Mulighederne er mange, når det kommer til lokal linkbuilding. Du kan med fordel gøre brug af dit netværk, når du skal skaffe links fra lokale medier.

Eksempler på lokale links:

  • Lokale nyhedsmedier
  • Lokale erhvervsportaler
  • Lokale kommunesider
  • Lokale virksomheder (måske kan du få nogle af dine samarbejdspartnere til at linke til dig)

Google My Business

Google My Business (forkortet GMB) er næsten umuligt at komme udenom, når det drejer sig om lokal SEO. I hvert fald er det et rigtig godt sted at starte at få oprettet en Google My Business profil.

Det er dog ikke nok at oprette profilen. Du bør også afsætte tid til at udfylde alle data, ligesom du bør prioritere at få verificeret din adresse, kontaktoplysninger m.v. Derudover skal du så vidt muligt forsøge at skaffe en masse positive anmeldelser af din virksomhed. Disse anmeldelser vil nemlig blive vist sammen med dine virksomheds- og kontaktoplysninger, når brugerne søger efter dit brand, varer eller ydelser.

Det er 100 % gratis at oprette en Google My Business profil, så hvorfor ikke få det gjort i dag? Jeg hjælper dig gerne med oprettelsen, såfremt dette skulle volde dig problemer.

Øvrig søgemaskineoptimering

Lokal SEO indbefatter overvejende, men ikke udelukkende søgeordsanalyser, content og linkbuilding. Det er selvfølgelig også muligt at optimere en hjemmeside på andre parametre med målsætningen om at blive mere synlig på lokale søgninger.

Foruden førnævnte ting vil det være hensigtsmæssigt at arbejde med hastighedsoptimering, mobiloptimering samt optimering af sidetitler og metabeskrivelser. Dette er tilfældet, uanset om man arbejder med lokal søgemaskineoptimering eller søgemaskineoptimering mere generelt.

Spørgsmål og svar

Hvad er lokal SEO?

Lokal SEO er søgemaskineoptimering, der udføres med henblik på at øge synligheden på lokale søgninger. Det er en glimrende måde, hvorpå man kan promovere sin lokale forretning uden at skulle bruge hele markedsføringsbudgettet.

Hvem er lokal SEO interessant for?

Lokal SEO er interessant for rigtig mange virksomheder. Det er dog mest henvendt til virksomheder, der er mere eller mindre geografisk afgrænset. Det gælder bl.a. frisører, caféer, massører, psykologer, møbelhandlere, issælgere og mange flere. Du kan dog også vælge at bruge energi på lokal søgemaskineoptimering, hvis du henvender dig til kunder i hele landet, idet du derved også vil kunne betjene kunder i andre byer, end den by du har base i.

Hvad kan jeg selv gøre for at rangere bedre på lokale søgninger?

Du kan gøre rigtig mange ting for at rangere bedre på lokale søgninger.

Min anbefaling er, at man først og fremmest får oprettet en Google My Business profil. Dernæst bør du have fokus på din hjemmeside, hvor der ikke kun skal styr på alt fra hastighed og responsive til URL-struktur og intern linkbuilding, men også på selve tekstindholdet. Det er nemlig svært at rangere på lokale søgninger, hvis man ikke har noget godt indhold, der tager udgangspunkt i de lokale søgeord.

Er lokal SEO en lidt for fjern verden for dig, så hyr mig ind og få en specialist med på rejsen.

 

Søren Skriver

Digital Marketing Specialist

+10 års erfaring med digital markedsføring.